Apps - hvad og hvordan?

Der findes forskellige platforme, som kan bruges til at bygge apps, men særligt App Lab er velegnet, fordi:

• designdelen er enkel, så eleverne hurtigt får lavet forskellige elementer (skærme, knapper, m.m.)

• med ret få linjer kode (blokprogrammering) kan man lave en stor del af funktionaliteten

• der er mulighed for at arbejde med data-lag

• man kan skifte mellem blokprogrammering og programmering i JavaScript, så man kan se, hvordan koden ser ud i et "rigtigt" programmeringssprog.

• Det er muligt at oprette klasser og elever og på den måde følge med i elevernes arbejde.

• Appen er egentlig en webapplikation, så man kan offentliggøre sit projekt og dele det via en URL. Når modtagerne åbner URL'en, fungerer appen som en virkelig app.

Faglige anknytningspunkter i forløb med app-udvikling

Når du arbejder med design og udvikling af egne apps, vil du afhængigt af dit didaktiske design kunne integrere alle fire kompetenceområder i forsøgsfaget.

• Digital myndiggørelse: Hvis du tager udgangspunkt i en analyse af en eksisterende app, og arbejder med at redesigne (en model af) denne, enten så den bliver bedre, eller så den måske med få ændringer kan løse andre problemer, er dette kompetenceområde repræsenteret

• Digital design og designprocesser: Når eleverne arbejder iterativt med rammesættelse, idégenereing, konstruktion, argumentation og introspektion, er dette kompetenceområde repræsenteret

• Computational tankegang: I arbejdet med at gå fra idé til konstruktion af artefakt, er eleverne nødt til at dekomponere, abstrahere, anvende mønstre og tænke algoritmisk. Dette retter sig mod målene om data, algoritmer, strukturering og modellering, som indgår i dette kompetenceområde

• Teknologisk handleevne: Et forløb med udvikling af egne apps indebærer selvfølgelig programmering, men det er også oplagt at beskæftige sig med målene under computersystemer og sikkerhed.

Samtidig vil du nemt kunne sætte forskellige værktøjer og metoder i spil. Eksempelvis er paper prototyping meget velegnet til apps. Pseudokode og flowcharts er også gode redskaber til at understøtte elevernes tænkning og arbejde undervejs. Det er også oplagt at indlægge brugertests undervejs, gerne først ud fra papirsprototyper og siden ud fra programmerede prototyper.

Undervisningsressourcer

Første lektion: en Hurtig introduktion til app lab

Efterfølgende lektioner

Brug princippet om use-modify-create og lad eleverne undersøge og modificere en eksisterende app. Det er vigtigt, at det er en simpel app, hvor det er nemt for eleverne at gennemskue og ændre i designet og koderne.
Du kan fx bruge denne eksempelapp: 

Use

Create

Lad eleverne lave deres egne små apps. Start med en designproces, hvor de arbejder med idégenerering gennem små stilladserede øvelser og skitsearbejde. Lad dem derefter omsætte deres skitse til en papirprototype, inden de konstruerer deres app i App Lab

Brug data i dine apps

App lab giver mulighed for at anvende data, dvs. du kan arbejde med alle lag i det, der kaldes trelagsarkitektur. Når man taler om trelagsarkitektur refererer man til de lag, som et it-system består af.

• "Øverst" er præsentationslaget, altså brugergrænsefladen, som giver brugeren adgang til at interagere med systemet. 

• "I midten" findes logiklaget, dvs. groft sagt programmeringen.

• "I bunden" findes datalaget - det er her, de elementer, som på forskellig vis er synlige eller som ved hjælp af programmeringen genererer indhold på brugergrænsefladen, lagres.

Tænk fx på et simpelt bibliotekssystem. Øverst vil man typisk kunne søge på materialer og se sin egen profil. Brugerprofiler og materialer vil være lagret i databaser. Selve søgefunktionen er programmeret, så systemet vil vise, det man søger efter. Derudover vil der være programmeret funktioner, som kan "skrive i" databaserne, så systemet registrerer, når en bruger låner et materiale og ligeledes, når det afleveres igen.

to eksempler på brug af data i app lab

Nedenfor kan du afprøve to små apps, som bruger data på forskellig vis. De tilhørende videoer gennemgår, hvordan apps'ene er lavet.

Den første app benytter et datasheet, som indeholder forskellige corona-retningslinjer. Hvis disse ændres, kan man blot opdatere datasheet'et, og så vil appen automatisk vise de ændrede retningslinjer. 

Denne app registrerer brugernes indtastninger i et datasheet og bruger dem derpå til at generere en dynamisk graf.